
Jeg er 37 år og bor til dagligt på Amager. Jeg er gift med Tracy Kowero, vi har to børn, David og Hannah. Tracy kommer fra Tanzania og har boet i Danmark i fire år.
Igennem hele livet har jeg været dybt fascineret af naturen, både som jæger, lystfisker, trekker og skiløber. Jeg er vokset op sydøst for Ålborg, hvor jeg startede med at gå på jagt på de lerede jorde omkring Klarup, og ved Lindenborg Å lærte jeg fluefiskeriets ædle kunst.
Erfaringsmæssigt har jeg vandret i Sarek Nationalpark, i området omkring Chamonix, forskellige ture i Tanzania og ikke mindst har jeg været på længere varende ture til Alaska, New Zealand og Yukon, Canada. Især Alaska, hvor jeg har været 12 gange, har min store interesse. Stedet er råt og ubarmhjertigt og giver store oplevelser gennem den flotte natur, laksene i floderne, de mange bjørne, ørne og kæmpe elge. Jeg elsker den stat.
(Se evt. mere på Facebook)
Se Go' Morgen Danmark fra TV2 med Claus Ballisager:
For at få et bedre indtryk af Alaska eller for at drømme sig derover kan det anbefales at købe bøger og dvd af Billy Molls og Claus Ballisager. De kan købes her: webshop.
GOD FORNØJELSE